Jeg blev sat på gaden i morges, da Mor og Niels fandt ud af, at min seng var bredere end deres. Hvad jeg sidenhen fandt ud af er, at deres seng også larmer mere end den jeg havde til at starte med. Ja ja. Til gengæld er jeg sluppet for Rasle, airconditionen i det andet værelse, til fordel for puste, der holder en nærmest arktisk temperatur på det nye værelse. You win some, you loose some.
Aftenens foder blev indtaget på Katz Delicatessen, på East Houston Street. Stedet er en legende blandt New Yorkere, mens de fleste outsidere kender det fra Donnie Brasco eller Da Harry mødte Sally (Den falske orgasme-scene). Deres piece de resistance er Pastrami-sandwichen, som i virkeligheden blot er en stabel enormt vellavet pastrami mellem to skiver ristet franskbrød. Det er en tung omgang, og i virkeligheden ville jeg foretrække, at der var lidt mindre kød og lidt mere grønt i sandwichen, for at gøre den lidt mere spændende, men New York er stadig ikke helt blevet virkelighed.
Landet står for mig, og sikkert også en masse andre, som et stykke pop-kultur, vi kender fra bøger, film og musik. Der er mange forskellige steder i de medier, hvor amerika skinner igennem, og som jeg har en mental check-liste, der gerne må blive kortere i takt med, at vi rejser videre.
Det var derfor ret fedt, at se Delancey St. og subway-stationerne, der har været nævnt i en del film, men som for mig står klarest i forbindelse med Fun Lovin Criminals' nummer "Southside".
Det giver noget substans til de forskellige steder, uden at tage noget fra det. Bliver sjovt at tænke tilbage på, når dagen igen bliver virkelighed.
Godnat verden... Sov godt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar