søndag den 30. juni 2013

Det var smukt!

Spiste på den mest fantastiske restaurant i NYC, Les Halles....

Jeg vil gerne takke, Gud, Sole, min mor, Niels, Brian, taxachaufføren, restauranten...

Det var lækkert!

Nu....

Venter mit trappe trin på mig! (Sidder på trappen uden for min opgang og nyder varmen, cigaretter og det kriminelle øl drikning i offentligheden! BREAKING THE LAW!)

Kasper/Mogensen/Fluen/Fluff

Så skete det!

Er blevet informeret af min bror, hvis han ikke får noget søvn snart dør han...

Og

Der er Gay Pride Parade i NYC. ...

Det skal nok blive spændene!

Glæd jer...

Fluens syn på Manhatten!

Så sidder man her! I New York, på Manhatten!

Fedt...!

Er nu nået 3. Dagen.

Ankom klokken 22 om aftenen på første dagen, så den gik hurtigt!

Der er sket mange ting. Igår blev tvunget til et farmers market, det var noget af en oplevelse, ikke spændene. Men en oplevelse...

Spiste på den berømte Katz's Deli, lækker mad, fik da også set hvordan en rigtig amerikansk Whole Food Sale fungere, de har sgu styr på det skidt!

Og!

Så fik jeg set den pulserende by New York, så ikke noget specifikt, bare byen! Og the flat iron building selvfølgelig. Har forelsket mig i byen hurtigt. Måske for hurtigt???

Det er fedt det her!

Idag hedder det virkelig turist tur! Friheds kvinden, Empire hytten og Centrum parken!

Afsted til hest...!

P.s igår var der ild i en lejlighed ved siden af hvor vi bor, der var så mange brandmænd, men viste sig så at være en lille komfur brænd!

lørdag den 29. juni 2013

Nightcaps

I øvrigt har vi i dag drukket en øl på trappen udenfor 221 Madiston st.

Det må man vist ikke herovre?!

Delancey I love you...

Jeg blev sat på gaden i morges, da Mor og Niels fandt ud af, at min seng var bredere end deres. Hvad jeg sidenhen fandt ud af er, at deres seng også larmer mere end den jeg havde til at starte med. Ja ja. Til gengæld er jeg sluppet for Rasle, airconditionen i det andet værelse, til fordel for puste, der holder en nærmest arktisk temperatur på det nye værelse. You win some, you loose some.

Aftenens foder blev indtaget på Katz Delicatessen, på East Houston Street. Stedet er en legende blandt New Yorkere, mens de fleste outsidere kender det fra Donnie Brasco eller Da Harry mødte Sally (Den falske orgasme-scene). Deres piece de resistance er Pastrami-sandwichen, som i virkeligheden blot er en stabel enormt vellavet pastrami mellem to skiver ristet franskbrød. Det er en tung omgang, og i virkeligheden ville jeg foretrække, at der var lidt mindre kød og lidt mere grønt i sandwichen, for at gøre den lidt mere spændende, men New York er stadig ikke helt blevet virkelighed.

Landet står for mig, og sikkert også en masse andre, som et stykke pop-kultur, vi kender fra bøger, film og musik. Der er mange forskellige steder i de medier, hvor amerika skinner igennem, og som jeg har en mental check-liste, der gerne må blive kortere i takt med, at vi rejser videre.

Det var derfor ret fedt, at se Delancey St. og subway-stationerne, der har været nævnt i en del film, men som for mig står klarest i forbindelse med Fun Lovin Criminals' nummer "Southside".

Det giver noget substans til de forskellige steder, uden at tage noget fra det. Bliver sjovt at tænke tilbage på, når dagen igen bliver virkelighed.

Godnat verden... Sov godt

Nightcabs og bussen der flyttede ind

Det var, mildt sagt, en fornøjelse at ankomme i NYC sent i går aftes.

På turen over, lykkedes det dog at se store dele af Island, et godt stykke af Grønland (Som dog primært bestod af hvidt på gråt) og over flere gange Canadas grønne skove. Grundet forvirring under billetbestillingsfasen, lykkedes det mig at blive opgraderet til Economy Comfort, der betød gratis opvartning i den dyre ende af flyet, som alle andre dog også fik, da vi skulle flyve i gammel lorteflyver uden privat underholdning. Fra Island til NY var sædet lige som alle andres, bortset fra, at jeg sad alene i en række på tre, lige ved indgangen, som arbejdede overtid som venteplads for bl.a. tissetrængende folk og en mand sidst i tyverne, og hans utrøstelige spædbarn, der græd og græd og græd.. (Søren, rejs dig og buk!)

Til gengæld gik gennemgangen i JFK som smurt. Vi var blandt de første af flyet, og vandt en masse tid på at slippe for kø. Til gengæld tabte vi den igen, da vores bagage var blandt den sidste, der kom fra flyet.

Ingen problemer med indrejse eller irriterende TSA-agenter til gengæld. Og da vi fik vristet Fluen fra diverse Pirattaxaer på parkeringspladsen og fik lokaliseret nummeret på vores kontaktperson til lejligheden på Lower East Side, kunne jeg endelig læne mig tilbage og nyde indtrykkene af byen, der aldrig sover.

Til gengæld er vejnettet herovre det 21. århundredes gladiator-arena. (Hvilket blev understreget af en dødsulykke på expresvejen mellem Brooklyn og Manhattan i morges.) Det skal nok blive spændende at skulle køre ud af byen på onsdag.

Men byen har alligevel gjort indtryk, selvom det var mørkt og jeg på daværende tidspunkt havde været vågen i 29 timer efter en nat med knap fem timers søvn. Vi fik glimt at skylinen fra Brooklyn flere gange, og selvom det var nemmere at tage Manhattan-bridge end Brooklyn, så klager jeg ikke. Det var en oplevelse. Og Brooklyn er på tirsdag.

En hurtig recon op og ned ad gaden afslørede en McDonalds, (fik lige hurtig cheeseburger. Men det er også SIDSTE gange jeg gider det skidt.) og en kiosk, der varm leveringsdygtig i koldt at drikke. Der er lige nu omkring 27 grader, og i vejrudsigten herovre snakker de om storm. Men fordi alt er så stort og bygningerne så høje står luften ofte stille. Og så er der helt enormt varmt alle steder. Fedt at opleve sommer, men noget af en omvætning, fra det skidt som DK har kunne præstere de sidste tre år.

I dag har vi været på gå-tur. Min mentale check-liste kan nu krydse Delancey Street og Flatiron af, og mens jeg ligger og skriver dette samler jeg appetit til aftensmaden, som vi vil have på Katz Deli, der ligger to sving til venstre og et til højre, 800 meter herfra.

Men vi er gået gennem Chinatown og Lower East Side til Flatiron district, og været i butikker, på farmers market og bare kigget på by. Byen begynder stille at vise sit potentiale, og de snoldede fire dage, vi har til at bevæge os rundt herovre er jo slet slet ikke nok. Men så har vi jo undskyldning for at vende tilbage.

Lige nu holder der en bus, der påstår, at det er en miljørigtig hybridbus, og lyder og lugter som en traktor, i frigear uden chauffør bag rattet lige udenfor vores opgang. Vi bor på 221 Madison Street, og til den ene side (i kælderen) kan vi købe et kasseapperat, og ovenover (på en hævet stueetage) kan vi få repareret vores bil. Til den anden side kan vi lynhurtigt få ordnet vores indkomstskat. Lidt længere nede ad gaden ligger multibutikken, Best Cuts, der både byder på frisør-, tatoverings- og guld-opkøbsforretning.

Lige overfor ligger der en park, hvor en vred kvinde har råbt i megafon i lidt over en time.

Jeg begynder at forstå, hvorfor folk bliver så solgt på byen. (Didde, this means you)

fredag den 28. juni 2013

Varmt i æblet

Jeg har nu set: Island, Grønland, gletscher, Atlanterhav, Canada og sidst men ikke mindst; New York om natten. Turen gik uden de større problemer, men hold nu fast, hvor er jeg baldret.

I morgen står den opdagelse på Manhattan.

Sov godt.

mandag den 17. juni 2013

Wow

Wow...

Der er nu 10 dage til vi skal afsted og Brian er gået amok... Han har store planer... Ved ikke om jeg kan følge med i hans store planer...

Må gud være med os...

Vh Den forvirret dog glade Kasper.

mandag den 10. juni 2013

Rejseplan med billede

Den 28. juni i år (2013) opfylder vi en livslang drøm, og foretager en cross-country tur over staterne. Vi flyver fra Billund og efter mellemlanding på Island (hvor Eyjafjallajökull forhåbentlig forbliver tavs), ankommer vi til New York. Vi flyver retur fra Chicago den 31. juli og ankommer til Kastrup d. 1 august.

Her kan I se hele rejsen. De blå streger bliver foretaget i bil, mens de grønne viser de genveje, vi har planlagt med fly. 


A. New York. Fem overnatninger. 28. juni - 3. juli

Vi har lejet en lækker lejlighed gennem Airbnb.dk. Den ligger i Chinatown. Vi håber på at se alt det sædvanlige: Frihedsgudinden, Ground Zero, Times Square osv. Kasper vil ud at se Meadowlands Stadium.

B. Philadelphia. Kort stop. 3. juli

Når vi forlader New York er det med stop forbi Philadelphia. Vi vil forbi Indepedence Hall, se frihedsklokken og spise en rigtig "philly cheese steak".

C. Washington. 3. - 5. juli

Hvor kan man ellers tilbringe Independence Day, end i Washington DC. Vi håber på at se Obama og en masse fyrværkeri. Der bliver nok et par ture op og ned ad The Mall, og så håber vi, at 1600 Pennsylvania Avenue har åbent den 5. om morgenen. Derefter har vi to dage til at nå næste stop.

D. Daytona. 6. - 7. juli

Vi skal da se Nascar, når nu der køres Daytona Coke Zero 400.

E. Miami. 7. - 11. juli


Vi har tre dage i Miami. En til at ligge på stranden, en til at se noget og en til at lege med flodbåde og alligatorer. Når det er overstået, er der igen to dage på vejen, gennem syden, indtil vi når næste stop.

F. New Orleans. 12. - 14. juli

Den står på Jazz, Whiskey, Cigarer og Gumbo i det Franske Kvarter.


G. Phoenix Arizona. 14. juli.

Vi lander og samler en bil op, derefter går turen nordpå.

H. Grand Canyon. 14. - 15. juli.

En overnatning og så ellers ud og kigge på verdens største hul i jorden. Det siges godt nok, at Grand Canyon er en af de få ting i verden, der ikke skuffer. Nu får vi syn for sagen.


I. Las Vegas. 15. - 19. juli

Bright lights, big city hedder det om aftenen den 15. når vi ankommer til Bugsy Siegels gangsterby i Nevada-ørkenen. Der skal spilles, der skal kigges og vi skal bo i pyramiden på Luxor Casino. Royal residens - old school.

J. Los Angeles. 19. - 23. juli

Der går ren moviestar i den, når vi rammer englenes by. Vi skal i Universal Studios, vi skal se på stjerne på fortovet, Manns Chinese Theater og køre vildt på Mulholland Drive.

K. San Francisco 23. - 26. juli

Vi afleverer bilen, når vi har været ovre Golden Gate, kørt på pukkelpister og fulgt den røde murstensvej, Lombard Street. Derefter står den Alcatraz og Fisherman's Wharf.

L. Chicago 26. juli

Bare rolig. Vi vender tilbage til The Windy City. Men først finder vi bil nr. 3 og kører mod nord igen.

M. Green Bay 26. - 28. juli

Der skal krammes græs på Lambeau Field, når Brian M rammer Packers' hjemby.

N. Sault Ste. Marie 28. juli - 29. juli

Vi håber på at få lov til at komme til Canada. Ellers bliver vi på den amerikanske side, og kigger lidt på Lake Superior.

O. Detroit 29. juli

På vej tilbage mod Chicago tager vi omkring Detroit og kan forhåbentlig køre igennem, hvad der en gang var det største bilproduktionsområde i verden.


P. Chicago 29. - 31. juli

Så er vi tilbage til Chicago. Vi skal spise pizza med dyb bund og se lidt af hvert. Det er noget med, at Al Capone kommer herfra.

Vi flyver retur den 31. om aftenen og lander i Kastrup 1. august. Så har vi forhåbentlig fået set en masse, og samlet på steder, som skal ses igen.

Det bli'r fee!