Ægte Creoler-mam i The Big Easy

Der er ingen, der er helt sikre på, hvorfor New Orleans hedder The Big Easy, men én teori er, at musikere havde utroligt nemt ved at tjene penge i byen, da der var mange forskellige måder, man kunne få job på.

Så ved I det.

Vi bor på toppen af det ene tårn (det lille med kun 19 etager. Det andet har over 40!) i New Orleans Marriott med udsigt lige udover Canal Street. Gaden hvor sporvognene kører. Som ekstra bonus ligger hotellet lige på hjørnet af det berømte "French Quarter". Flere steder, hvor vi har snakket med "de indfødte", har vi fået at vide, at netop dette område er sikkert nok, men at man skal passe på, hvis man bevæger sig udenfor. Vi har kun haft en enkelt hel dag, så vi har tilbragt al tiden dernede.

Vi ankom sent i går, og fandt Gumboshop på St. Peter Street. Et autentisk New Orleans-sted, hvor vi fik ægte Creole-cooking. Det var ganske enkelt fantatisk. Der er masser af skaldyr og fisk i retterne, men det jeg længst havde ventet på, var den klassiske ret Gumbo. En slags tyk suppe med rejer og okra. Det var ren himmel.

Til hovedret stod den på Jambalaya med bønner og crawfish, der er en mellemting mellem rejer og hummere, der lever i havet herovre.

Maden var fremragende, og servicen god. Hvis du nogensinde kommer herover, så er Gumboshop, stedet man bør besøge.

Turen ned til restauranten gik gennem Bourbon Street. Gaden i sig selv er indbegrebet af stilforvirring. Bygningerne er stadig primært i fransk kolonistil med terrasser ud til gaden, skodder for vinduet osv. Skide charmerende. Men siden området er blevet så populært blandt turister, og primært turister, der kommer for at drikke hjernen ud, er det siden blevet plastret til med skilte og neon-lys. Souvenirshops konkurrerer med barer og strip-joints om pladsen, og der er et rend alle steder af gøglere og gadeartister.

Det lyder lige præcist så slemt som det er, men det er nemt at se gennem fingre med det, fordi der er en god stemning og alle er åbne og nogenlunde i samme stemning.

Skulle jeg beslutte mig for at tage et par ugers druk-og-fest-ferie, ville Nawlins være på toppen af listen over steder. Men efter South Beach ville det nok kun blive til en andenplads.

Det franske kvarter har enormt meget charme. Byen ser også fantatisk ud fra vores hotelværelse, og hvis man havde lidt længere tid, og havde gjort noget forarbejde, er jeg sikker på, at man kunne få en masse fede oplevelser her.

I morgen flyver vi mod Arizona. Så står den på åben vogn, Grand Canyon og Route 66 (Tak, Joey) inden vi rammer Vegas mandag aften.

Bis dran!

Kæmpedrinks på Ocean Drive og fødderne i Atlanterhavet.

South Beach er ikke helt ligesom resten af Miami. Jo jo, der er lige så varmt og fugtigt, men bydelen skiller sig alligevel ud fra resten af Miami på nogle ganske specifikke områder.

Først og fremmest er hele nabolaget bygget i art deco-stil. Hvis man rykker et hus ned og vil bygge et nyt, er der sygt strikse regler for, hvordan det skal se ud. Colony Hotel på Ocean drive er et fremragende eksempel på stilen. Om det et godt eller skidt, skal jeg lade være op til hver enkelt. Jeg synes godt om det, og det skaber et ganske specielt indtryk af byen.

South Beach er befolket af primært unge mennesker, der går i byen og på stranden. Der er altid en fest et sted (Som regel flere steder) og ligesom i TV, kan man godt undre sig over, hvordan de har råd til at ligge på stranden om dagen og feste om natten. Men hey. Det er trods alt juli, og der er sommerferie. Så der er jo nok en forklaring på alting.

Hele strandfænomenet gør dog, at der er en temmelig høj frekvens af piger, der iklædt meget lidt tøj, bevæger sig fra og til stranden.

Jeg besluttede mig for, at jeg ville ud og have fødderne i Atlanterhavet. De har jeg aldrig haft før. Vandet var smålunkent! Det var helt vildt. Normalt er vesterhavet altid pisse koldt, men ikke her. Det var fedt.

Ocean Drive er den sidste gade inden stranden går ud til Atlanterhavet, og det er i høj grad her, der sker noget, når solen er gået ned og temperaturen falder til midt i tyverne. Det er her byen virkelig bliver til en fest. Hoteller og restauranter op og ned af strandpromenaden dyrker Happy Hour, hvor en bliver til to uden ekstra omkostninger, og hvor maden ofte også er til halv pris. Oveni er der steder som The Clevelander, der kun er bar, men som lige går den ekstra mil i konceptet.

Uanset hvor vi er endt henne, har folk været søde og hjælpsomme. Alle har kunnet give os råd om, hvor og hvordan. De har taget sig tid til at svare på spørgsmål og en stor del starter bare samtaler, for at gøre det.
Men på strandpromenadehotellerne går man aggressivt efter at få folk ind og spise, så smukke kvinder er ansat til intet andet end at gå op til folk, og invitere dem hen og spise.

Vi undslog os dem de første par nætter, hvor vi spiste på en cafe lige rundt om hjørnet, der havde fået fine anmeldelser. Dagen efter gik vi på Johnny Rockets, hvor maden var lidt kedelig, men det var stadig fedt at se stedet fra Scarface. (Det er her, scenen med motorsaven er filmet.)

Sidste aften besluttede vi os dog for at gå all in, og ved et tilfælde endte vi på Colony Hotel. En sød serbisk servitrice forsikrede os om, at Happy Hour stadig var gældende, og for 35 dollars, kunne få en South Beach-special: The Bulldog.

Det er i virkeligheden en Margarita (I dette tilfælde: Tequila, triple sec og lime) i et liter glas med to coronaer stukket ned i. I anledning af Happy Hour, blev den fulgt op af en Bahama Mama, (Noget rom, romlikør og juice. Den smager godt) af samme størrelse med coronaer.

Da vi havde fortæret maden, gik turen hjemad, hvor vi sluttede med et par øl i baren på Hotel Clinton. Det var et pænt sted, og baren var god. Tak til Mark, vores bartender.

Vi forlod South Beach med en smule tømmermænd. Og jeg vil meget gerne tilbage. Havde jeg været 23, ville jeg aldrig have forladt stedet.

Det var smukt!

Spiste på den mest fantastiske restaurant i NYC, Les Halles....

Jeg vil gerne takke, Gud, Sole, min mor, Niels, Brian, taxachaufføren, restauranten...

Det var lækkert!

Nu....

Venter mit trappe trin på mig! (Sidder på trappen uden for min opgang og nyder varmen, cigaretter og det kriminelle øl drikning i offentligheden! BREAKING THE LAW!)

Kasper/Mogensen/Fluen/Fluff