South Beach er ikke helt ligesom resten af Miami. Jo jo, der er lige så varmt og fugtigt, men bydelen skiller sig alligevel ud fra resten af Miami på nogle ganske specifikke områder.
Først og fremmest er hele nabolaget bygget i art deco-stil. Hvis man rykker et hus ned og vil bygge et nyt, er der sygt strikse regler for, hvordan det skal se ud. Colony Hotel på Ocean drive er et fremragende eksempel på stilen. Om det et godt eller skidt, skal jeg lade være op til hver enkelt. Jeg synes godt om det, og det skaber et ganske specielt indtryk af byen.
South Beach er befolket af primært unge mennesker, der går i byen og på stranden. Der er altid en fest et sted (Som regel flere steder) og ligesom i TV, kan man godt undre sig over, hvordan de har råd til at ligge på stranden om dagen og feste om natten. Men hey. Det er trods alt juli, og der er sommerferie. Så der er jo nok en forklaring på alting.
Hele strandfænomenet gør dog, at der er en temmelig høj frekvens af piger, der iklædt meget lidt tøj, bevæger sig fra og til stranden.
Jeg besluttede mig for, at jeg ville ud og have fødderne i Atlanterhavet. De har jeg aldrig haft før. Vandet var smålunkent! Det var helt vildt. Normalt er vesterhavet altid pisse koldt, men ikke her. Det var fedt.
Ocean Drive er den sidste gade inden stranden går ud til Atlanterhavet, og det er i høj grad her, der sker noget, når solen er gået ned og temperaturen falder til midt i tyverne. Det er her byen virkelig bliver til en fest. Hoteller og restauranter op og ned af strandpromenaden dyrker Happy Hour, hvor en bliver til to uden ekstra omkostninger, og hvor maden ofte også er til halv pris. Oveni er der steder som The Clevelander, der kun er bar, men som lige går den ekstra mil i konceptet.
Uanset hvor vi er endt henne, har folk været søde og hjælpsomme. Alle har kunnet give os råd om, hvor og hvordan. De har taget sig tid til at svare på spørgsmål og en stor del starter bare samtaler, for at gøre det.
Men på strandpromenadehotellerne går man aggressivt efter at få folk ind og spise, så smukke kvinder er ansat til intet andet end at gå op til folk, og invitere dem hen og spise.
Vi undslog os dem de første par nætter, hvor vi spiste på en cafe lige rundt om hjørnet, der havde fået fine anmeldelser. Dagen efter gik vi på Johnny Rockets, hvor maden var lidt kedelig, men det var stadig fedt at se stedet fra Scarface. (Det er her, scenen med motorsaven er filmet.)
Sidste aften besluttede vi os dog for at gå all in, og ved et tilfælde endte vi på Colony Hotel. En sød serbisk servitrice forsikrede os om, at Happy Hour stadig var gældende, og for 35 dollars, kunne få en South Beach-special: The Bulldog.
Det er i virkeligheden en Margarita (I dette tilfælde: Tequila, triple sec og lime) i et liter glas med to coronaer stukket ned i. I anledning af Happy Hour, blev den fulgt op af en Bahama Mama, (Noget rom, romlikør og juice. Den smager godt) af samme størrelse med coronaer.
Da vi havde fortæret maden, gik turen hjemad, hvor vi sluttede med et par øl i baren på Hotel Clinton. Det var et pænt sted, og baren var god. Tak til Mark, vores bartender.
Vi forlod South Beach med en smule tømmermænd. Og jeg vil meget gerne tilbage. Havde jeg været 23, ville jeg aldrig have forladt stedet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar