Kæmpedrinks på Ocean Drive og fødderne i Atlanterhavet.

South Beach er ikke helt ligesom resten af Miami. Jo jo, der er lige så varmt og fugtigt, men bydelen skiller sig alligevel ud fra resten af Miami på nogle ganske specifikke områder.

Først og fremmest er hele nabolaget bygget i art deco-stil. Hvis man rykker et hus ned og vil bygge et nyt, er der sygt strikse regler for, hvordan det skal se ud. Colony Hotel på Ocean drive er et fremragende eksempel på stilen. Om det et godt eller skidt, skal jeg lade være op til hver enkelt. Jeg synes godt om det, og det skaber et ganske specielt indtryk af byen.

South Beach er befolket af primært unge mennesker, der går i byen og på stranden. Der er altid en fest et sted (Som regel flere steder) og ligesom i TV, kan man godt undre sig over, hvordan de har råd til at ligge på stranden om dagen og feste om natten. Men hey. Det er trods alt juli, og der er sommerferie. Så der er jo nok en forklaring på alting.

Hele strandfænomenet gør dog, at der er en temmelig høj frekvens af piger, der iklædt meget lidt tøj, bevæger sig fra og til stranden.

Jeg besluttede mig for, at jeg ville ud og have fødderne i Atlanterhavet. De har jeg aldrig haft før. Vandet var smålunkent! Det var helt vildt. Normalt er vesterhavet altid pisse koldt, men ikke her. Det var fedt.

Ocean Drive er den sidste gade inden stranden går ud til Atlanterhavet, og det er i høj grad her, der sker noget, når solen er gået ned og temperaturen falder til midt i tyverne. Det er her byen virkelig bliver til en fest. Hoteller og restauranter op og ned af strandpromenaden dyrker Happy Hour, hvor en bliver til to uden ekstra omkostninger, og hvor maden ofte også er til halv pris. Oveni er der steder som The Clevelander, der kun er bar, men som lige går den ekstra mil i konceptet.

Uanset hvor vi er endt henne, har folk været søde og hjælpsomme. Alle har kunnet give os råd om, hvor og hvordan. De har taget sig tid til at svare på spørgsmål og en stor del starter bare samtaler, for at gøre det.
Men på strandpromenadehotellerne går man aggressivt efter at få folk ind og spise, så smukke kvinder er ansat til intet andet end at gå op til folk, og invitere dem hen og spise.

Vi undslog os dem de første par nætter, hvor vi spiste på en cafe lige rundt om hjørnet, der havde fået fine anmeldelser. Dagen efter gik vi på Johnny Rockets, hvor maden var lidt kedelig, men det var stadig fedt at se stedet fra Scarface. (Det er her, scenen med motorsaven er filmet.)

Sidste aften besluttede vi os dog for at gå all in, og ved et tilfælde endte vi på Colony Hotel. En sød serbisk servitrice forsikrede os om, at Happy Hour stadig var gældende, og for 35 dollars, kunne få en South Beach-special: The Bulldog.

Det er i virkeligheden en Margarita (I dette tilfælde: Tequila, triple sec og lime) i et liter glas med to coronaer stukket ned i. I anledning af Happy Hour, blev den fulgt op af en Bahama Mama, (Noget rom, romlikør og juice. Den smager godt) af samme størrelse med coronaer.

Da vi havde fortæret maden, gik turen hjemad, hvor vi sluttede med et par øl i baren på Hotel Clinton. Det var et pænt sted, og baren var god. Tak til Mark, vores bartender.

Vi forlod South Beach med en smule tømmermænd. Og jeg vil meget gerne tilbage. Havde jeg været 23, ville jeg aldrig have forladt stedet.

På tur i Miami med flodbåd, bus og båd

Vi fik hurtigt arrangeret rundture i Miami efter vi ankom i søndags. Et mindre eventbureau lå lige ved siden af vores hotel, og her var en sød pige ved navn Gaby hurtig til at få syet en pakke sammen til os. Mandag stod på bus- og bådtur rundt i byen, og onsdag ud til sumpområdet Everglades udenfor Miami, hvor alligatorer lever i det fri.

Busturen gik gennem Downtown Miami, Coral Gables og Little Havana. 

Downtown Miami ligner meget New York med høje skyskrabere over det hele. Bare... renere. Det har muligvis noget at gøre med, at stort set alle bygninger er bygget i hvidt eller lyse nuancer. Vi fik set det nye stadium, hvor Miami Heat holder til, som er et fantastisk bygningsværk. Alt i alt lidt spændende at se.

Coral Gables er den rigere del af byen, og her fik vi set en masse flotte huse, og en del fede biler. Topmålet var Hotel Biltmore. Det femstjernede hotel er vanvittigt flot, og har været med en hel masse forskellige film. (Jeg kan kun lige huske Bad Boys, men der er andre).

25% af befolkningen i Miami er af cubansk afstamning, og en del af dem har bosat sig i den del af byen, er nu hedder Little Havana. Det var helt klart også den fedeste oplevelse på busturen. Det har nok ikke forfærdeligt meget at gøre med det rigtige Havana, men det har helt klart en ganske speciel karakter. Og vi fik set det eneste sted i USA, hvor man kan købe ægte cubanske cigarer. Der sidder ganske enkelt en ældre cubansk herre og håndruller skidtet.

Efter busturen, stod den på bådtur rundt i Biscayen. Vi fik set de forskellige småøer, som Fisher- og Star Island, som er hjem for en lang række prægtige huse, hvor en lang række kendisser har boet. Topmålet var dog Casa Montana, fra Scarface, hvor blodet fra filmen stadig er på væggene.

Miami er fed. Og jeg har ikke engang kommet rigtigt i dybden med South Beach. Bare vent.

Vores onsdagstur var en pose blandede nødder. Vi kørte temmelig længe for at komme ud til alligator-stedet, og turen i flodbåd var fed, men vi så faktisk kun et par fritlevende alligatorer. Flodbådene opfører sig mere eller mindre som et luftpude-fartøj. Den skøjter rundt på vandet. Det kunne sgu være sjovt at prøve at køre selv.

Efter bådturen var der alligatorshow, hvor de blev fodret og en gut fra stedet forklarede om dem. Det var ok, men bagefter kunne man så gå rundt og kigge på de forskellige alligatorer, der lever rundt omkring i Everglades, samt et par stykker, der er hentet ind fra andre steder, og det var nu en sølle forsamling.

Det var en oplevelse, helt klart, men ikke udelukkende positivt.

*Suk*

Så har vi været i Miami, hvad kan man sige?

Smukke piger, kulørte drinks og alligatorer!

Første dagen i Miami havde Brian været på eventur og mødt Gabby. Så nu skulle der "turistes"! Han havde bestilt to ture:

Første tur: Blev hentet i en bus, af vores guide Felix! Katten Felix! Han tog os en tur igennem Miami og fortalte om byens historie. Meget spændende.

Vi kom da også lige forbi det Cubanske kvarter, Cubansk kaffe og selvfølgelig Cigarer!

Bagefter blev vi anbragt på en båd, med en kvindelig guide, hun viste os diverse kendissers hjem og selv Tony Montanas palæ... Det var faktisk ret fedt...

Anden tur: Vi stod og ventede på vores bus, der gik minutter.... Flere minutter! Pludselig! Kørte der en bil op og sagde hop ind!

Min mor har lært mig ikke at gøre sådan noget!

Men...

Han var fra guide bureauet, så vi hoppede ind og blev kørt til bussen, så gik turen mod Everglades!

Vi kom ud og sejle i Propelbåd, desværre har Bonita vores husholderske på hotellet stjålet mine solbriller, så jeg kunne ikke en skid på grund af kraftig vind og insekter der skød i fjæset på mig!

Men men men! Everglades er stort!

Derefter så vi Alligatorer show, han var ret sjov og utrolig lærerig om Alligatorerne!

For at putte perspektiv på mit syn om Miami!

Fed by til den rene afslapning! Med godt vejr og billige priser! Elsker dig Miami, jeg kommer helt sikkert igen!!!

Fluen

Bienvenido a Miami ... og Daytona 400

Så er vi landet i Art Deco-himmelen South Beach. Crockett og Tubbs huserede her i 90'erne, og årtiet før herskede Al Pacino disse gader i Scarface. Stedet ligner alt, hvad vi har set i filmene. Det er høj klasse, og byen er stopfyldt med liv.

Vores hotel ligger en enkelt blok fra stranden og Atlanterhavet, og det kan ses på den temmeligt store mængde af smukke solbrune kvinder, der i meget lidt tøj går fra stranden og hjem eller... hvad de nu ellers skal ud og lave.

Hotellet er fremragende, men efter vores overnatning på Murder Inn (med loftslåge i "skabet" i bedste Norman Bates-stil) er det svært at forestille sig, at noget kunne være værre.

Daytona skulle hurtigt vise sig at være en blandet fornøjelse. "Vores" del af byen må have været den fattige del, hvor størstedelen af husene var et enkelt trin op fra en trailer-park. Motellet lå på en gade, hvor det skulle konkurrere med en masse andre. Alligevel var det heldigt, at vi overhovedet kunne få et værelse i byen.

For Murder Inn var dog kun et sted at opbevare vores bagage, mens vi tog til Daytona International Speedway for at opleve verdens største tilskuersport: NASCAR. Og det trækker folk til i stor stil.

Da vi kom ud til selve banen, gik det op for mig, hvor stort det i virkeligheden er. Selve banen er fire km. lang, og da det er, det man kalder, en tri-oval, er det et stykke over de fire kilometer, hvis man skal gå hele vejen rundt. Vi fandt dog hurtigt en parkeringsplads, og begav os ind til vores sæder.

Det fede: De kører sygt hurtigt, meget tæt på hinanden. Det lyder enormt fedt. Vi sad mindre end ti meter fra banen, kun adskilt af et trådhegn, så når de knap fyrre vogne kom blæsende forbi, føltes det lidt som når et tog passerer hurtigt igennem en station. Bare meget meget hurtigere, og meget meget vildere.

Det ufede: Selvom det er en oval, kan man ikke følge racerne hele vejen rundt. Efter 30-40 omgange, er der stadig 80-90 tilbage, og så er det altså ikke mere spændende.

Vores med-tilskuere havde dog andre forhåbninger til løbet, og de gange, hvor der blev bremset lidt hårdt op eller nogen kom lidt for tæt på, var det som de kollektivt holdt vejret.

De ser det altså kun for ulykkerne, hvilket jeg fik bekræftet dagen efter, da jeg snakkede med en anden gæst på parkeringspladsen på Murder Inn, for at finde ud af, hvem der egentlig havde vundet. (Vi smuttede før løbet sluttede, da vi ville hjem og holde øje med vores ting.)

"There was one good crash. Took out.... maybe three or four cars..."

Hvis jeg nogensinde får chancen for at komme tilbage til et NASCAR løb, skal det være med hele møget. Altså helt fra morgenstunden og frem.

Men det var nu stadig en fed oplevelse.

I morgen står den på bus/båd tur, som vi har booket samtidig med en tur til Everglades på onsdag.

Men nu skal der soves, i ro og orden, nu vi ikke skal bekymre os for, hvad eller hvem, der kravler ned gennem loftslem.