Der er ingen, der er helt sikre på, hvorfor New Orleans hedder The Big Easy, men én teori er, at musikere havde utroligt nemt ved at tjene penge i byen, da der var mange forskellige måder, man kunne få job på.
Så ved I det.
Vi bor på toppen af det ene tårn (det lille med kun 19 etager. Det andet har over 40!) i New Orleans Marriott med udsigt lige udover Canal Street. Gaden hvor sporvognene kører. Som ekstra bonus ligger hotellet lige på hjørnet af det berømte "French Quarter". Flere steder, hvor vi har snakket med "de indfødte", har vi fået at vide, at netop dette område er sikkert nok, men at man skal passe på, hvis man bevæger sig udenfor. Vi har kun haft en enkelt hel dag, så vi har tilbragt al tiden dernede.
Vi ankom sent i går, og fandt Gumboshop på St. Peter Street. Et autentisk New Orleans-sted, hvor vi fik ægte Creole-cooking. Det var ganske enkelt fantatisk. Der er masser af skaldyr og fisk i retterne, men det jeg længst havde ventet på, var den klassiske ret Gumbo. En slags tyk suppe med rejer og okra. Det var ren himmel.
Til hovedret stod den på Jambalaya med bønner og crawfish, der er en mellemting mellem rejer og hummere, der lever i havet herovre.
Maden var fremragende, og servicen god. Hvis du nogensinde kommer herover, så er Gumboshop, stedet man bør besøge.
Turen ned til restauranten gik gennem Bourbon Street. Gaden i sig selv er indbegrebet af stilforvirring. Bygningerne er stadig primært i fransk kolonistil med terrasser ud til gaden, skodder for vinduet osv. Skide charmerende. Men siden området er blevet så populært blandt turister, og primært turister, der kommer for at drikke hjernen ud, er det siden blevet plastret til med skilte og neon-lys. Souvenirshops konkurrerer med barer og strip-joints om pladsen, og der er et rend alle steder af gøglere og gadeartister.
Det lyder lige præcist så slemt som det er, men det er nemt at se gennem fingre med det, fordi der er en god stemning og alle er åbne og nogenlunde i samme stemning.
Skulle jeg beslutte mig for at tage et par ugers druk-og-fest-ferie, ville Nawlins være på toppen af listen over steder. Men efter South Beach ville det nok kun blive til en andenplads.
Det franske kvarter har enormt meget charme. Byen ser også fantatisk ud fra vores hotelværelse, og hvis man havde lidt længere tid, og havde gjort noget forarbejde, er jeg sikker på, at man kunne få en masse fede oplevelser her.
I morgen flyver vi mod Arizona. Så står den på åben vogn, Grand Canyon og Route 66 (Tak, Joey) inden vi rammer Vegas mandag aften.
Bis dran!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar