My kind of town... Chicago is....

Det er sidste aften i Amerika. I morgen flyver vi hjem. Der kommer et indlæg fra lufthavnen i morgen.

Inden da vil jeg lige fortælle lidt om Chicago. Vi har ikke lavet så meget, mens vi har været her. Vi har haft to hele dage her. Og skal først mod lufthavnen ved 18-tiden i morgen. Så vi har lidt timer, der skal fyldes. Kufferterne er pakket, og vi er klar til at komme hjem.

Men Chicago har været turens store overraskelse. Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg havde forventet, men vi har gået en del rundt og bare kigget på byen, mens vi har været her. Det er en fed by. Flotte bygninger, lækkert og levende byliv, flinke mennesker. Jeg ville ønske, at vi vidste noget mere, end vi gjorde, da vi kom, så vi måske kunne have fået lidt mere ud af det, men vi er begge enige om, at byen har meget mere at byde på.

Det eneste "sight", vi har set, er Navy Pier, hvor vi tog ud i går aftes, efter at have vadet byen tynd. En mole, der stikker et godt stykke ud i Lake Michigan. Turistet, ja, men på en lidt mere afslappet måde en Fisherman's Wharf. Ja, og så så vi da også lige lidt mere af Route 66 på vejen ind til midtbyen.

Vi har mødt en masse søde mennesker i Chicago. Selv de fattige i byen er enormt høflige... altså udover dem der står og råber af minder på tankstationer og i gyder.

Vi har afleveret vores Chevy, og når vi får tjekket Millenium Park og Field's museum af listen i morgen, kan vi da sige, at vi har fået set en del af byen. I hvert fald den mere centrale del af byen.

Og den kan sagtens trække et besøg mere en gang.

Nu skal vi snart i seng. Jeg fik en lille japansk pige på omkring 40 kilo til at tæve mig igennem tidligere, og det har virkelig gjort godt. Noget der hedder Reflexology Massage. Kender det ikke, men det gav godt.

Så mere igen i morgen, inden vi flyver hjem.

Pop-kult-tur og fødderne i stillehavet!

Siden LA er den første bil-venlige by, vi har været i, besluttede vi os for at tage nogle ture, sammen med Ulrik og Katrine. Første dag blev det til Mulholland Drive i Hollywood Hills. En spændende køretur på meget snirklede veje, med nogle gode udkigspunkter ud over byen. Der ligger nogle superfede huse på Mulholland, og vi fandt også ud af, at bl.a. Jack Nicholson bor på Mulholland dr.

Turen op til starten gik via en mindre omvej ud gennem Glendale og videre ud til Mulberry Drive i bydelen Whittier. Et mindre GPS-operationsfejl, som dog gav en oplevelse og en tur rundt i LA.

Om aftenen tog vi på engelsk pub, The Cat 'n' Fiddle. God mad, gode øl og en sand strøm af hvide russere. Det var godt og sindssygt hyggeligt. Aftenen sluttede desværre da vi kom tilbage, for vores lokale spritleverandører var alle lukkede. kl. 2 en lørdag i LA. Sært.

Det var derfor ikke overraskende, at hovederne var tunge og søndag morgen. Vi fik os dog samlet og tog til Venice Beach. Så nu har jeg også haft stængerne i stillehavet (Der i øvrigt ligner vesterhavet til forveksling.)

Venice Beach er en turist-fælde, hvis man holder sig til stranden, men nabolaget bag er farverigt og interessant. Nok også mere end så meget andet LA har har at byde på. Vi nåede at se The Dudes hjem fra Big Lebowski, da vi kørte ned til restauranten, hvor nihilisterne spiser Lingonberry pandekager.

Vi kørte gennem Rodeo Drive, Century City og lidt andre steder på vej hjem forbi, inden vi sluttede ved Griffith's Observatory efter mørkets frembrud.

Los Angeles er STOR! Ikke på samme måde som New York er stor, eller Tokyo. LA's downtown er forholdsvist kompakt, og der er ikke kæmpe skyskrabere over det hele, lige som i NYC. Størstedelen af byen er parcelhusområder, og derfor virker det ikke så stort, når man er midt i det. Men at stå der, og kigge ud over byen om natten... Der var det sgu svært ikke at være imponeret. Lysene strækker sig fra den ene ende af synsfeltet til den anden, og så langt øjet rækker. Og hvis man husker på, at vi stod på midt i Hollywood Hills, hvor San Fernando Valley ligger bagved, så bliver det bare endnu større.

Vi sluttede af med et par øl på hotellet med Ulrik og Katrine, og sendte dem afsted mod Las Vegas.

Næste indlæg handler om, hvordan jeg fik tæv af Megatron, og næsten blev spist af en dinosaur og en hvid haj. Good times!

Aftenshow på New Yorker måden.

Vi har lejet en lejlighed i verdens mest befærdede opgang. Jeg ved faktisk ikke, hvor mange lejligheder der ligger her i opgangen, men hver eneste aften, hvor Niels, Fluen og jeg har siddet og leget blødkogte kriminelle, med vores Brooklyn-øl, har der været et rend uden lige ind og ud af hoveddøren. Og de andre opgange ligger mystisk tomme h
Vi har teoretiseret lidt om, at kineserne (Ja, det er de. Vi bor i Chinatown) har skabt en forpost her.

Til gengæld er der altid liv her i gaden. Den ene aften var der et mylder af brandbiler, og her til aften stimlede fire politibiler og et salatfad sammen om en, for os, stadig ukendt forbrydelse.

Jeg kommer til at savne New York. Så når vi tager afsted i morgen tidlig, bliver det ikke "farvel", men "på gensyn."

Men vi skal op tidligt, og jeg blev afbrudt af nattensgenvordigheder, som der forhåbentlig bliver tid til at forklare om i morgen.

Godnat folkens.